Forbrugerklage · RMA2441

🇬🇧 Read in English

Le Feu Turtle pizzaovn: rust, ombytning og afvist reklamation

Her er hele historien om min Le Feu Turtle pizzaovn, der rustede to gange, og hvad der skete da jeg klagede.

Model: Turtle 3.0
Første ombytn.: Marts 2025
Reklamation: 13. marts 2026
Status: AFVIST

📌 Dette er min personlige dokumentation af en klagesag mod Le Feu. Alt hvad der står her, kan jeg dokumentere med mails, billeder og kvitteringer.

Hvad handler denne sag om?

I marts 2025 fik jeg ombyttet min Le Feu Turtle pizzaovn, fordi den havde fået rust. Jeg fik en ny model i stedet, en Turtle 3.0. Lidt under et år og fire dage efter ombytningen reklamerede jeg igen, fordi den nye ovn nu også var begyndt at ruste, ved fronten og på toppen.

Le Feu afviste reklamationen. Ifølge dem skyldtes rusten sandsynligvis at ovnen ikke var blevet tørret ordentligt af, og at fedt, tomat og salt fra pizzabagning havde nedbrudt lakeringen. Det er jeg ikke enig i, og jeg har fastholdt mit krav.

Produktmodel
Turtle 3.0
Udleveret marts 2025 som erstatning
Reklamationsnr.
RMA2441
Indgivet 13. marts 2026
Inden for fristen
Ja
Ombyttet 17. marts 2025, reklameret 13. marts 2026 – inden for 2-årig frist
Le Feus afgørelse
Afvist
Æstetisk ændring, ikke en mangel
Rust Reklamation afvist Købeloven Pizzaovn Le Feu Turtle 3.0 Forbrugerklage
Links
Produktet denne sag handler om: Le Feu Turtle pizzaovn
Producenten bag: lefeufires.dk
Trustpilot-anmeldelser: dk.trustpilot.com/review/lefeufires.com

Sådan forløb sagen

Før 2025
Første rustproblem på den originale Turtle 2.0

Min originale Le Feu Turtle 2.0 begynder at ruste. Jeg reklamerer.

Marts 2025
Le Feu ombytter ovnen til en Turtle 3.0

Le Feu godkender reklamationen og sender en ny ovn. Fra nu af løber der en ny 2-årig reklamationsfrist.

13. mar. 2026
Ny reklamation (RMA2441)

Den ombyttede Turtle 3.0 har nu rust ved fronten og på toppen. Jeg reklamerer med billeder. Reklamationen er fremsat inden for to år fra den nye levering den 17. marts 2025.

16. mar. 2026
Le Feu beder om billede af gasregulator

Jeg svarer samme dag med billede og beskrivelse af, hvordan jeg bruger ovnen. Le Feu bekræfter at regulatoren er den rigtige type. Brug: max i 15til20 min ved opstart, derefter lavt/medium blus.

17. mar. 2026
Le Feu sender sagen til fabrikken

"Jeg har bedt fabrikken se på om der er noget i deres produktion der kunne antyde at den varmebestandige maling ikke skulle kunne holde…"

28. apr. 2026
Ingen svar i 6 uger, jeg rykker

Jeg har ikke hørt noget siden 17. marts og sender en rykker.

13. maj 2026
Le Feu afviser og anbefaler gør-det-selv-maling

Forklarer aerosoler fra pizza som årsag. Anbefaler slibning og temperaturbestandig maling fra Jem & Fix for ca. 100 kr. Deler video.

3. jun. 2026
Jeg fastholder reklamationen

Jeg mener ikke at en pizzaovn bør ruste af at man bager pizza i den. Jeg beder Le Feu dokumentere at rusten konkret skyldes forkert brug fra min side.

10. jun. 2026
Le Feu fastholder afvisningen

Le Feu skriver at ovnen ikke er defekt, at den fungerer som den skal, og at rust derfor blot er en æstetisk ændring. Jeg er ikke enig.


Hvad siger Le Feu selv?

Den 13. maj 2026 sendte Le Feu et langt svar med en teknisk forklaring. Nedenfor er de vigtigste punkter fra den dialog.

Om Turtle 2.0 og overophedning

Le Feu til Peter · 13. maj 2026

Le Feu forklarede, at Turtle 2.0 havde konstruktionsproblemer med varmeudvikling, der betød at pulverlakeringen til beregnet til 400 grader til kunne overophedes, da ovnen i praksis nåede op til 550 grader. Dette medførte at fronten rustede, fordi lakeringen dampede af.

Om Turtle 3.0 og kemisk sårbarhed

Le Feu til Peter · 13. maj 2026

Turtle 3.0 har ifølge Le Feu en bedre lakering som tåler højere varme, og en mere lukket konstruktion. Men bagsiden af det er, at den nye lakering er mere sårbar over for fedt, tomatsaft og salt fra pizzabagning. Hvis man ikke tørrer ovnen af efter brug, kan det nedbryde lakeringen og give rust.

Le Feus anbefalede løsning

Le Feu til Peter · 13. maj 2026

Le Feu anbefalede, at rusten løses med vådslibning og temperaturbestandig maling fra Jem & Fix for ca. 100 kr. og en halv times arbejde. De delte en video, de selv har optaget.

Den endelige afvisning

Le Feu til Peter · 10. juni 2026

Le Feu fastholder at ovnen fungerer som den skal, og at rust er en æstetisk ændring og ikke en mangel. De mener at det er mig som køber, der skal bevise at rusten skyldes en fejl i konstruktionen eller materialet. De peger på side 19 i brugsanvisningen.

Det er verd at bemærke

Le Feu beskriver selv at begge versioner af Turtle-ovnen har haft rustproblemer, bare med forskellig forklaring. På 2.0 var det overophedning. På 3.0 er det aerosoler fra pizzabagning, altså fra præcis den brug ovnen er lavet til. Det synes jeg siger noget om produktet.


Derfor mener jeg Le Feu tager fejl

Jeg fastholder at der er tale om en mangel. Her er grundene til det.

1

Samme fejl to gange

Jeg fik ny ovn fordi den første rustede. Nu ruster den nye også, på samme måde, efter ca. et år. Det er svært at forklare som tilfældig slitage eller dårlig rengøring fra min side.

2

En pizzaovn skal tåle pizza

Le Feu siger at fedt, tomat og salt fra pizza nedbryder lakeringen. Men det er jo netop det man bruger en pizzaovn til. Så må produktet kunne klare det.

3

Le Feu erkender der er et problem

Le Feu beskriver selv i deres mail at begge modeller har haft problemer med overfladebehandlingen. Det er ikke noget de fornægter. Det kalder de et kompromis i designet.

4

Reklamationen er indgivet til tiden

Den nye ovn blev leveret den 17. marts 2025. Jeg reklamerede den 13. marts 2026, altså inden for to år fra leveringsdatoen, som er fristen efter købeloven.

5

Rust er ikke bare noget der ser grimt ud

Le Feu kalder det en æstetisk ændring. Men rust er en nedbrydning af materialet, som påvirker produktets holdbarhed over tid. At ovnen stadig virker, gør det ikke til et uvæsentligt problem.

6

Det er ikke godt nok at sige "mal den selv"

Købeloven siger at afhjælpning skal ske uden omkostning og uden væsentlig ulempe for køber. At blive henvist til at slib og male sin pizzaovn selv er hverken det ene eller det andet.

7

Ovnen har stået indenfor det meste af tiden

Ovnen har primært stået indenfor og kun været ude i forbindelse med brug. Den har altså ikke stået ude og været udsat for regn, frost og fugt i lange perioder, som man måske kunne forvente ville give rust hurtigere. Når den stod ude, var den altid dækket med det originale cover når den ikke var i brug.

8

Jeg har rengjort og passet ovnen omhyggeligt

Le Feus primære anke er manglende rengøring. Men jeg har løbende rengjort ovnen og holdt den ren og pæn, både før og efter brug. Jeg kender ikke til nogen konkret situation, hvor ovnen har stået med madrester eller fugt over længere tid. Påstanden om manglende rengøring er ikke dokumenteret fra Le Feus side.


Hvad kan jeg dokumentere?

Jeg har følgende dokumentation:

Le Feu i deres egne ord, 13. maj 2026

"Alt er et spørgsmål om kompromis. Ja, den kan holde til mere varme, og ovnen bliver ikke så overophedet som den gamle, men til gengæld er pulverlakeringen nok ikke så stærk overfor kemiske påvirkninger, og derfor ser vi at aerosoler fra pizzatopping, der består af fedtsyrer, tomatsaft og salt, forholdsvist hurtigt sætter sig fast i malingen og nedbryder den, hvis ikke ovnen tørres af efter brug."

til Le Feu Claims

Muligheder for at klage

Hvis Le Feu ikke finder en løsning, kan sagen indbringes for en klageinstans. I Danmark er mulighederne:

Forbrugerklagenævnet
forbrug.dk
Det officielle klagenævn for forbrugere i Danmark. Behandler klager over varer og tjenesteydelser.
Forbrugerrådet Tænk
taenk.dk
Rådgivning og vejledning til forbrugere i klagesager.

Jeg har maildialog, billeder, kvittering og dokumentation for begge reklamationer klar, hvis det kommer dertil.

Status, juni 2026

Jeg har bedt Le Feu om svar senest den 25. juni 2026.


Jeg er ikke den eneste

Både på Trustpilot og i danske Facebook-grupper skriver andre Le Feu-ejere om præcis de samme oplevelser: rust, afviste reklamationer og en Le Feu der skyder skylden over på kunden.

Trustpilot-anmeldelser · 1til2 stjerner · verificerede købers egne ord

★☆☆☆☆ · Michael H. · 49 anmeldelser · 19. maj 2026 · Trustpilot

"Giver 1 stjerne. Fordi pizzaovnen trods alt er god til det den skal. Nemlig lave gode pizzaer. Kvaliteten på den er ringe. Vi er mange der oplever emaljen ikke holder ved fronten og reklamationer afvises med den begrundelse at det skyldes pizzasauce og evt salt der kommer på den udvendige side af pizzaovnen. Vi kaster jo ikke vores pizzaer ind. Og iøvrigt aftørres den efter brug. Denne håndtering af reklamationer, der tørres af på forbrugeren efterlader et godt produkt med 1 enkelt stjerne."

★☆☆☆☆ · Morten F. · 71 anmeldelser · 15. maj 2026 · Trustpilot

"Jeg har oplevet rust ovenpå grillen på min Le Feu Turtle ovn efter helt almindelig brug. Da jeg reklamerede, fik jeg forklaret at rusten skulle skyldes aerosoler fra pizzatopping som påstås at kunne trænge gennem pulverlakeringen. Jeg har bedt om dokumentation for denne forklaring og afventer stadig en testrapport eller teknisk bevis. Indtil den dokumentation foreligger, fremstår det som et forsøg på at fralægge sig ansvar for en fejl i lakeringen. For mig er det uacceptabelt at et produkt i denne prisklasse ikke kan modstå normal brug uden at ruste, og at ansvaret skubbes over på kunden."

★☆☆☆☆ · Palle K. H. · 17 anmeldelser · 15. maj 2025 · Trustpilot

"Hold jer væk! Virkelig dårlig kvalitet. Troede, at det var fransk kvalitet, og så viser det sig at være dansk kvalitet, når det er dårligst. Men pga. flot udstilling i Bilka, købte jeg en pizzaovn. Den dyreste. Emblemer falder af, sten vil ikke dreje rundt hele tiden. Knap er bare dårlig. Deres brugsanvisning er under al kritik."

★★☆☆☆ · Patrick B. S. · 1 anmeldelse · 15. mar. 2025 · Trustpilot

"Jeg købte en pizzaovn sidste sommer, men oplevede desværre en fejl med sikringen, som gjorde, at ovnen ikke kunne holde sig tændt og dermed var ubrugelig. Efter kontakt med forhandleren fik jeg en erstatningsovn tilsendt, men desværre fungerer denne heller ikke, da den slet ikke vil tænde. [...] Samlet set har oplevelsen været meget skuffende, og jeg kan desværre ikke anbefale dette produkt."

Facebook · offentlig gruppe · anonymiserede synspunkter

Facebook-kommentar · L.A. · Offentlig gruppe · 2026

"Jeg ved, at flere har haft problemer med, at pizzaovnen skaller af ovenpå. Er der nogen, der har haft held til at komme igennem med en reklamation? [...] I dag har jeg fået at vide, at det er helt forventeligt at man slår malingen af eller der er fedtrester, som jeg ikke har fjernet og dermed selv har været årsag til det. Midlertid er det ovenpå pizzaovnen, og jeg tørrer den faktisk regelmæssigt."

Facebook-kommentar · M.H. · Offentlig gruppe · 2026

"Har lige fået afslag. Det skyldes madrester. Sgu ikke på toppen af grillen."

Facebook-kommentar · L.A. · Offentlig gruppe · 2026

"Det bliver eddermame ikke en Le Feu herfra igen. Jeg er jo med på, at der vil være skrammer og ridser, hvor pizzaspaden bliver kørt ind og ud - men at grise så meget med det, at det rammer ovenpå ovnen - det er alligevel en vild påstand. Jeg tror mest, at jeg er ramt af tonen i mailen. Den er utroligt nedladende [...] Nå pyt - jeg forsøger at købe lidt klogere næste gang - og har i øvrigt sat den her til salg."

Facebook-kommentar · M.F.J. · Offentlig gruppe · 2026

"Har også netop fået afvist reklamation på dette problem. Det er da utrolig så mange Le Feu brugere, der åbenbart tværer sovs og andre toppings ovenpå grillen. Ikke særlig holdbar påstand uden faktuelle beviser fra producenten."

Facebook-kommentar · J.B.V.W. · Offentlig gruppe · 2026

"Jeg fik præcis samme svar på min 2'er [...] 'Rester af pizzasovs og fedt'. Jeg kan nu altså godt styre det, så der ikke kommer sovs på toppen af grillen. Men ja - min ser stadig ligesådan ud."

Facebook-kommentar · C.S.S. · Offentlig gruppe · 2026

"Jeg har lige fået min lavet på reklamation. Også rust ovenpå ovnen som din."

Facebook-kommentar · K.D.K. · Offentlig gruppe · 2026

"Min er købt igennem Bilka. Samme problem. Kørte reklamation igennem dem og fik byttet min ovn efter 6 måneders brug."

Facebook-kommentar · M.K. · Offentlig gruppe · 2026

"Jeg har fået 2 skiftet på reklamation pga rust."

Facebook-kommentar · T.B. · Offentlig gruppe · 2026

"Min fik også lidt rust. Sleb ned og gav brandeovnsspraymaling. Håber det holder noget tid."

Det er et mønster, ikke en enkelt dårlig oplevelse

Flere forskellige kunder beskriver det samme forløb: ovnen ruster ved normal brug, reklamationen afvises med aerosol-forklaringen, og ingen har fået den dokumentation de bad om. Det er det samme svar, givet til mange forskellige kunder, uden at Le Feu kan vise en testrapport der underbygger det.

Læs alle anmeldelser selv: dk.trustpilot.com/review/lefeufires.com

Har du haft samme oplevelse? Scroll ned og del din historie.


Har du haft samme problem?

Har din Le Feu Turtle pizzaovn fået rust og reklamationen afvist? Jeg hører gerne fra dig.

Særligt relevant er:

Jo flere der har dokumenterede oplevelser, jo stærkere står vi hvis vi vil gøre mere ud af det.